top of page

Hvem er

E-Handelskonsulenten?

Mit navn er Martin Mikkelsen. Jeg har i mere end 20 år arbejdet med E-Handel, Online Markedsføring, samt salg & indkøb både i Danmark & i det store udland.

Min karriere startede faktisk i autobranchen hvor jeg efter folkeskolen kom i lære som automekaniker - det var jeg faktisk ikke specielt god til, og da jeg samtidig udviklede en allergi overfor olie, bremsestøv og den slags på min hud, var det bedste at stoppe med det.

Men hvad så? jeg var på det tidspunkt blevet ret nysgerrig på IT verdenen, anskaffet mig en PC fra Olivetti ( ja, dengang var de store på den slags ) & ville egentlig gerne arbejde med noget i den retning. Så efter lidt tid fik jeg et job hos et kursuscenter hvor jeg skulle varetage opdateringer af software, opdatere hardware for det gik jo osse i stykker indimellem dengang, samt rense & teste for virus efter et hold kursister var færdige med et kursusforløb.

Efter en periode på kursuscenteret skulle det desværre lukkes ned, og jeg måtte derfor videre i teksten som man siger.
Jeg fandt et job hvor jeg kunne bruge både den viden ( jeg trods alt havde lært ) fra bilbranchen kombineret med kontorarbejde & salg hos et fremstormende reservedelsfirma. Når jeg siger fremstormende var det fordi der i min optik virkelig skete noget her - især på IT fronten. Ejeren havde en helt ny tilgang til det hele og det skulle foregå med brug af computer. Reservedelskartoteker osv. blev lagt i computer, lagerstyring osv osv. Vanvittigt spændende for en dengang ung knægt med IT ambitioner.

Efter nogle rigtigt gode år valgte virksomheden at gå all-in på værksteder & her vidste jeg godt at det var på tide at jeg skulle ud og finde noget andet at lave.

Det fandt jeg i en forholdsvis nystartet webshop ( omkring år 2000 ) der solgte hardware, ram, harddiske, cpu osv. Her var jeg sindssygt glad for at være og blev der også i 12 år - lærte utroligt meget og gav mig mod på mere, så derfor startede jeg som selvstændig i 2013. Jeg ville også prøve at starte egen webshop - helt fra bunden, starte virksomhed.

Det lærte jeg ligeledes helt utrolig meget af - både alt det gode, men også alt det dårlige idet min virksomhed desværre måtte dreje nøglen og begæres konkurs. Hvad der var til grund for dette var mange faktorer - et vanvittigt hårdt marked jeg havde valgt at kaste mig over, og da vi dertil havde store kunder der lukkede og missede betalinger var der til sidst ingen udvej. Men det også at have prøvet nedtur har givet mig rigtig rigtig meget erfaring - også selvom det var på den hårde og "trælse " måde.

Af fejl bliver man klogere som man siger.

Siden dengang har jeg hjulpet med flere opstarter af webshops sammen med andre - både med nederlag & succes med webshops der havde en millionomsætning.

At starte en webshop er ikke " bare lige " som mange ellers ofte giver udtryk for. Det kræver ideer, gåpåmod, og i de fleste tilfælde rigtig mange arbejdstimer. 

Som E-handels Konsulent kan jeg derfor tilbyde en lang erfaring og en masse input til din forretning & webshop.

Det gælder både i den spæde begyndelse hvor mange spørgsmål trænger sig på - lige fra navn på din nye webshop & domæne, til cvr nummer, skal det være en enkeltmandsvirksomhed eller et ApS? erhvervskonto i banken? hvilket regnskabsprogram? & hvilken udbyder af webshop skal jeg gå med?

Når alle de spørgsmål er klaret og der er startet op, kan der begyndes.

Men sælger den nye webshop så ikke bare en masse produkter med det samme?
Det korte svar er Nej, det gør de ikke!
Jo, bevares, der findes selvfølgelig nye webshops hvor det bare kører derudaf fra start, men langt langt størstedelen skal der arbejde voldsomt på Online Markedsføring. Der kan laves " hurtige " løsninger med Google Ads hvor der normalt kan ses resultater med det samme, men hvor der samtidig betales med annoncekroner, som hurtigt kan blive dyrt for alle i opstarten. Ikke at Google Ads ikke skal bruges og ikke virker, for det GØR det. Men tanken her er at der også skal laves en fremtidig strategi på den nye webshop eller sides synlighed i Google søgninger som ikke er betalte annoncer. Her taler vi naturligvis om SEO eller søgemaskine optimering. I daglig tale for de fleste webshopejere bruges blot SEO. I 2023 skete der noget " større " igen indenfor IT - AI, eller " kunstig intelligens " slog igennem. AI havde på dette tidspunkt naturligvis været brugt over en periode i forskellige brancher & til forskellige ting, men lanceringen af ChatGPT satte virkelig skub i tingene.

Mange IT guruer mener at dette faktisk nok er det største indenfor IT siden internettets start!

Og her følte jeg at det var ekstremt vigtigt at følge med - og det går vanvittigt stærkt! Hver eneste dag kan jeg læse om nyt indenfor AI - for mit vedkommende bruger jeg jo logisk nok mest tid på at følge hvad der sker indenfor brugen af AI i markedsføring, webshops, websites, men også til at lave utrolige billeder til eks. min forretning som jeg før skulle bruge timevis og/eller en grafiker til at hjælpe mig med. Man kan vel godt kalde mig lidt en AI Entusiast - jeg synes det er enormt spændende at følge med udviklingen af nye AI cases, men når man har forstået at bruge det i sin dagligdag opdager man hvor sindssygt meget lettere rigtig mange ting bliver - blandt andet når man for eksempel driver en webshop eller et website. Her kan jeg hjælpe dig igang og give dig den viden og værktøjer du skal bruge for at skalere din forretning & gøre din dagligdag nemmere!

Jeg glæder mig til at høre om netop din case &  arbejde sammen med dig :)

/Martin

low-saturation_Long-peral_003full12_dark.jpg

Min Historie.

Jeg har igennem mere end 20 år medvirket til flere start ups af online forretninger & webshops. Arbejdet dedikeret med online markedsføring i over 10 år.

AI eller Kunstig Intelligens er her! og det er kommet for at blive.

Hvordan kan DU bruge AI i din webshop eller forretning?

Min Vision

E-Handelskonsulent med hjerte for fremskridt
bottom of page